/* Add your own Mailchimp form style overrides in your site stylesheet or in this style block.       We recommend moving this block and the preceding CSS link to the HEAD of your HTML file. */
top of page

Vi svømmer alle mod strømmen. Sammen! 

CERNA Undersøgelse

Aarhus Living lab

Vi ved alle, at hvis vi skal håndtere klimakrisen, er vi nødt til at gøre tingene anderledes. 

Vi ved også, at klimaindsatsen ofte bliver bremset af, at mange af os tror, at ingen andre går op i det. At man sidder tilbage med følelsen af, at ens egen lille indsats ikke nytter noget. Men det passer simpelthen ikke! 

Vi har undersøgt bevidsthed, holdninger og normer omkring klima- og energikrisen i seks europæiske byer. Og på den baggrund kan vi fortælle dig, at det er langt de fleste – uanset politisk overbevisning – der faktisk er bekymrede over klimakrisen og bakker op om grønne tiltag. 

Vi vil gerne dele disse indsigter med dig – og måske endda inspirere og støtte dig i at tage skridtet mod en mere bæredygtig livsstil. 

Scroll ned eller klik herunder for at læse mere... 

Hvis du er nysgerrig på situationen i andre lande, vil du snart kunne se resultaterne fra andre PROBONOs Living Labs ved at klikke på på kortet! 

PROBONO.png

Hvad er pluralistisk ignorance, og hvad gør det ved os? 

Pluralistisk ignorance fungerer lidt som i Kejserens nye klæder: vi tror, at ingen andre går op i at handle – og derfor gør vi heller ikke. Men i virkeligheden bekymrer de fleste sig og er klar til at tage handling. 

Pluralistisk ignorance opstår, når folk går med på noget, de egentlig ikke er enige i, fordi de tror, at alle andre bakker op om det. I H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder lader alle som om, de kan se kejserens tøj, fordi de tror, at alle andre også kan. I virkeligheden er kejseren nøgen, og ingen ser noget – men de tier stille ud af frygt for at skille sig ud. Det skaber en falsk social realitet, hvor alle tror, at de står alene med deres tvivl. Men i det øjeblik de opdager, at andre tænker det samme, er der intet, der forhindrer dem i at sige det højt! 

Problemet er, at det er let at føle, at vores egne handlinger ikke gør nogen forskel – som om de bare er en dråbe i havet - når vi tror, vi er ene om at gøre noget ved klimakrisen. Men i det vi opdager, at mange andre også handler, bliver det tydeligt, at vores egen indsats er en del af en større fælles bevægelse. Sammen kan vi skabe en forskel. 

Så… går folk op i klimaet? Vores forskning viser, at det gør de – og i langt højere grad, end vi tror. Grafen herunder viser, hvor bekymrede folk er for klimakrisen i forskellige lande og udfordrer den misforståelse, at ingen andre tager den alvorligt. 

Hvem støtter egentlig klimaindsatsen? Flere, end du tror! 

 

Vi spurgte deltagerne, hvor meget de selv støtter konkrete konkrete klimapolitiske tiltag – og hvor stor opbakning de tror, der er blandt andre: folk i deres omgangskreds, folk i deres eget land og folk i resten af EU. Resultaterne viser en tydelig tendens: de fleste mennesker støtter klimaindsatsen mere, end vi går og tror. 

smartinnovation_A_flat_illustration_of_a_fish_with_a_minimalist_71468d6c-c086-4205-9914-e9

Så… hvad kan du egentlig gøre?

By understanding these differences, we can make more informed choices and focus on the actions that help reduce our climate footprint and improve energy efficiency the most.

Du kan gøre meget – det kan vi alle. Og vores forskning viser, at vi faktisk også gerne vil. Men det kan være svært at vide, hvilke handlinger der har størst effekt på klimaforandringerne.  

Men bare rolig – vi har regnet på det for dig og og gjort op med nogle af de mest udbredte misforståelser! 

Graferne herunder viser, hvad deltagerne i hvert land tror er de mest effektive handlinger – sammenlignet med dem, der ifølge vores beregninger faktisk har størst effekt. 

Ved at forstå forskellen kan vi træffe mere velovervejede valg og fokusere på de handlinger, der bidrager mest til at gøre vores energiforbrug mere effektivt.

Det er dog vigtigt at understrege at alle klimahandlinger har en effekt... 

smartinnovation_A_flat_illustration_of_a_sea_green_colour_fish__164d752e-78f7-4f00-906c-47

Viljestyrke og motivation alene vil ikke hjælpe, det vil vaner!

Motivation og planlægning kan hjælpe, når vi skal træffe enkeltstående beslutninger – som at købe en cykel eller en varmepumpe. Men når det handler om at ændre vores daglige rutiner – som rent faktisk at cykle, spise flere grøntsager eller bruge færre penge – er viljestyrke alene ikke nok. 

Vi prøver ofte at tage nye vaner til os, men har svært ved at holde fast i dem. Det skyldes, at det kræver mere end viljestyrke og beslutsomhed at skabe nye vaner – det kræver en anderledes tilgang.  

Kontekst og stimuli

Kontekst og stimuli spiller en afgørende rolle i vores vaner. Konteksten er de miljøer og situationer, vi befinder os i – derhjemme, på arbejdet eller i sociale sammenhænge. 
Stimuli udløser en bestemt adfærd, for eksempel når vi tager telefonen, fordi den vibrerer, eller en snack, fordi vi ser en skål med slik. Hjernen forbinder bestemte stimuli med vaner, hvilket betyder, at vi ofte handler automatisk uden at tænke over det. 
Derfor kan vi ændre vores adfærd ved at ændre konteksten eller fjerne/erstatte de stimuli, der fører til uønskede handlinger. På samme måde kan vi aktivt bruge dem til at opbygge gode vaner. 

Gentagelse gør mester! 

Gentagelse er afgørende for at opbygge nye vaner, fordi det hjælper hjernen med at skabe og styrke de nervebaner, der gør adfærden automatisk. Når en handling gentages regelmæssigt i en bestemt situation, aktiveres de samme neurale forbindelser igen og igen. Over tid bliver de stærkere, og det bliver lettere at udføre handlingen uden at tænke over det. For eksempel kan det at drikke et glas vand hver morgen efter tandbørstning blive en automatisk vane, hvis det gentages dagligt.

Beløn dig selv

Belønning spiller en vigtig rolle i at skabe nye vaner. Når vi belønner os selv – eller bliver belønnet af andre – for en ønsket handling, frigiver hjernen dopamin, et signalstof der giver en følelse af glæde og tilfredshed. Dopamin hjælper med at skabe og styrke nye nervebaner i hjernen, hvilket gør det lettere at gentage handlingen fremover, fordi den gradvist bliver en del af vores automatiske respons-system.  For at belønning skal have størst effekt, skal den gives hurtigt – helst inden for ét minut efter handlingen. På den måde forbinder hjernen belønningen direkte med den ønskede adfærd. Derfor fungerer det ofte bedst, når belønningen er en naturlig del af den nye handling eller er tæt knyttet til den. 

Adfærdsændring og vaneopbygning er uden tvivl et komplekst emne. Det, du finder i denne lille introduktion til vaneopbygning, er kun toppen af isbjerget. 

Informationen her bygger på professor Wendy Woods bog Good Habits, Bad Habits, hvor hun på en underholdende og let tilgængelig måde forklarer videnskaben og forskningen bag vaner.

 

Hvis du vil dykke dybere ned i de psykologiske og neurologiske processer, der ligger til grund for vaneopbygning, kan vi varmt anbefale at starte med denne bog! 

PB_logo_org.png
EU flag.jpg

This project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 Europe Research and Innovation programme under Grant Agreement No 101037075. This output reflects only the author’s view, and the European Union cannot be held responsible for any use that may be made of the information contained therein.

Join our green community

Take the next step on your sustainability journey and subscribe to our newsletter. 

Follow Us On:

  • LinkedIn
  • X
  • Youtube

2025 Web by Smart Innovation Norway

bottom of page